Når testen viser 2 streger!!!

Kenneth og jeg har i længere tid talt om at stifte vores egen lille familie, så i januar 2019 blev vi enige om, at nu ville vi for alvor prøve. Det skal lige siges at pillerne på det tidspunkt, har været lagt på hylden i flere måneder. Dog har vi passet en smule på. Tre gange gik jeg over tid og tænkte, at heldet var med os, men alle 3 gange sad jeg med negative tests i hånden 😔😢

Da jeg kender utroligt mange, der har måtte ty til hjælp for at få børn af den ene eller anden årsag, blev jeg mere og mere nervøs, for at det også skulle ske for os. Her vil mange af jer helt sikkert tænke, at 3 måneder ikke er længe at prøve, men når man brændende ønsker sig at se 2 streger på testen og det ikke sker så føles 3 måneder som 3 år 😐 Tankerne tager over og google er her din største fjende.. Man skal aldrig google hvis man tror man fejler noget, for inden man får set sig om sidder man tilbage med de første 20 tegn på at noget er helt galt😱

Søndag d.19. maj sidder jeg så igen med en negativ test. Senere på dagen går jeg en lang tur med min veninde, der spørg ind til hvordan det går med baby projektet. Jeg fortæller hende om morgendagens negative test, og indvier hende i mine bekymringer, om hvad nu hvis vi ikke kan få børn, og hvad nu hvis vi godt kan få børn men bare ikke kan få dem sammen, ( Det sker for nogle 😳😐 ) og hvad nu hvis dit og dat og trut truttelut..  Hun er som altid meget støttende, og beroliger mig, og siger at det nok skal komme når tid er.. 

Samtalen gør et eller andet ved mig, uden jeg kan sætte ord på hvad det er. Men da jeg kommer hjem stryger jeg direkte ud til skraldespanden, og fisker morgendagens test op. Til stor overraskelse viser den nu meget svagt 2 streger. 🤔

Jeg går ind til Kenneth i stuen og siger at nu må han ikke flippe totalt ud endnu, at jeg ikke er sikker på om den kan ha ændret sig, uden det har betydning, når den har ligget flere timer. Jeg viser ham testen, og manden får jordens største smil på læberne, og viser mig at han har kuldegysninger på hele kroppen. Da jeg ikke har flere test liggende, vi blir enige om at jeg skal købe en den næste morgen, og se hvad resultatet af den viser.

Mandag morgen køber jeg en test på vej på job, og resultatet er 2 utydelige streger!!

Faktisk tager jeg en test igen senere på dagen, og igen dagen efter.. Jeg bestiller en tid hos lægen til om onsdagen, og får også der lavet en. Alle er svagt positive…. Jeg er på det tidspunkt kun 5 uger henne, og derfor viser testene så svage streger, men der var intet at tage fejl af..    JEG ER GRAVID!!!!!! 🤗🤩😍🥳

Ord kan ikke beskrive følelsen. Kun jer som har oplevet det kender til det.

De kommende dage er fyldt med glæde, men lige så hurtigt som jeg blev fyldt med glæde, lige så hurtigt sneg der sig en ubeskrivelig frygt ind under huden på mig.  Hvad nu hvis noget gik galt, hvad nu hvis det var et barn med kromosomfejl, og hvad nu hvis jeg fik spontan abort osv. Igen viser google sig at være min værste fjende, og jeg får nærmest google forbud af Kenneth. Alle de frygtelige tanker gik jeg med helt frem til nakkefoldsscanningen.. 😳 Jeg ville helst ikke tale for om graviditeten, så vi havde kun fortalt det til de allernærmeste. 

Da der var gået 12 uger gik nakkefoldsscanningen lige som den skulle. Vi kunne gå derfra med små fine billeder af vores lille mirakel, og et tal på den gode side mht. Downs syndrom. Der var det ligesom om at mine skuldre faldt på plads.

Nu havde jeg tilladt mig selv at være bange de første 3 måneder, og nu skulle det være slut!! Ikke om jeg ville gå og være bange alle 9 måneder, så fra den dag af har jeg nydt hvert et lille øjeblik, hver en kvalme og hver en forandring i kroppen, har jeg set som værende en del af denne magiske rejse, og det har givet mig nok hvad jeg selv vil beskrive som en drømme graviditet ( hvis man ser bort fra frygten de første 12 uger ) 

Flere har spurgt mig om jeg er begyndt at blive bange for fødslen, nu hvor vi nærmer os med hastige skridt, og dertil kan jeg kun svare NEJ.. En fødsel er ikke noget man kan forberede sig synderlig på.. man ved ikke hvordan det kommer til at gå, før man er midt i det.. En ting er sikkert.. det kommer til at gøre ondt, nøjagtig hvor ondt kan ingen spå om, men ud skal hun og så må det gå sin gang.. jeg ser det som den smertefulde del af rejsen, men den del der i sidste ende giver mig livets bedste gave i armene.

Jeg tror ikke man kommer uden om at have den ene eller den anden slags bekymringer, i løbet af sin graviditet, det høre vel forældre livet til. Mit råd herfra vil være, at prøve og finde det positive i tingene.. fortæl dig selv at det er ok og helt naturligt, at været bekymret, men at det ofte er tankerne der styre dig, og reelt ikke kroppen eller barnet der er noget i vejen med. Bliver tankerne for altoverskyggende, så søg ikke hjælp og svar hos google, men ring til din læge eller jordemoder. Det lykkedes for mig, at få vendt min frygt til noget positivt, så måske det også kan lykkes for dig 😉

Tak fordi du læste med… Ønsker dig en fortsat dejlig dag ❤️️

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *